Downtown Dubai

Dubai er enestående. Ingen andre steder kan du opleve samme blanding af orientalske paladser, hypermoderne skyskrabere, kæmpestore shoppingcentre og lange lyse strande. Det solsikre klima er en anden tiltrækkende faktor. Downtown Dubai er den spektakulære nye bydel med det gigantiske shoppingcenter Dubai Mall og verdens højeste bygning, Burj Khalifa. Læs mere

Dubai er enestående. Ingen andre steder kan du opleve samme blanding af orientalske paladser, hypermoderne skyskrabere, kæmpestore shoppingcentre og lange lyse strande. Det solsikre klima er en anden tiltrækkende faktor. Downtown Dubai er den spektakulære nye bydel med det gigantiske shoppingcenter Dubai Mall og verdens højeste bygning, Burj Khalifa.

Da Dubai er stor, og bydelene forskellige, præsenterer vi byen inddelt i tre områder. Foruden Downtown Dubai kan du vælge at bo billigt i hotelbydelen Bur Dubai, eller i badebysdelen Dubai Jumeirah Beach ved strandene.

Downtown Dubai
Dubai er Mellemøstens Las Vegas, og flere af de mest berømte steder ligger i Downtown Dubai. Bydelens hjerte er Dubai Fountain, der hver aften byder på et spektakulært vandshow med lyseffekter og musik.

Burj Khalifa og Dubai Mall
Ved søens ene bred ligger verdens højeste bygning Burj Khalifa, 830 meter højt, formet som en glitrende raket. På den anden side ligger det gigantiske shoppingcenter Dubai Mall, der foruden 1.200 butikker også indeholder en kunstig skøjtebane, et hajakvarium, biografer og restauranter.

Endnu mere shopping og seværdigheder
Også udenfor Downtown er Dubai et eventyrland for alle, der holder af moderne arkitektur og shopping. Ved den lange strand Jumeirah Beach finder du for eksempel luksushotellet Burj al Arab, der er formet som et sejl i havet, og den kunstige ø The Palm Jumeirah. I bydelen Al Barsha ligger shoppingcentret Mall of the Emirates, der har en indendørs skibakke med lifter og fem nedkørsler.

Orientalsk marked
I den gamle bydel Deira, nord for Dubaifloden, er der orientalske bazarkvarterer med duftende krydderimarkeder og den kendte guldsouk. Ved floden ligger traditionelle dhowbåde og vandtaxier, der sejler dig til Deira.

Hvide sandstrande
Når du vil bade, ligger de lange hvide strande langs en mere end ti kilometer lang strækning i Jumeirah Beach. Fra hotellerne i Downtown Dubai kan du komme til havet på nogle få minutter med taxi, eller du kan gå dertil på cirka en halv time.

Restauranter og natteliv
Blandt Dubais restauranter finder du alverdens køkkener. De libanesiske, kinesiske og indiske restauranter er som regel de billigste, mens de store hoteller har mere luksuriøse menuer med alt fra italiensk til japansk. Nattelivet, med barer og natklubber foregår på hotellerne, da der i princippet kun serveres alkohol på hotellerne,

Udflugtstips

  • Byrundtur med både kultur og shopping
  • Jeeptur i ørkenen
  • Aftentur til en ørkenlejr med middag og underholdning
  • Aftenkrydstogt med dhowbåd på Dubaifloden
  • Afternoon tea på luksushotellet Burj al Arab

Verdens største passagerfly
Du flyver direkte til Dubai med verdens største passagerfly, Emirates Airbus A380. Dermed kan du rejse til Emiraterne, selv om du kun vil være væk i en uge.

Vis mindre