Cabarete

Cabarete er en farverig badeby med caribisk atmosfære, musikbarer og lyse strande, der virker nærmest uendelige. Kitesurfere og brætsejlere hopper på bølgerne. Vores prisbillige mellemklassehoteller ligger direkte ved stranden. Læs mere

Cabarete er en farverig badeby med caribisk atmosfære, musikbarer og lyse strande, der virker nærmest uendelige. Kitesurfere og brætsejlere hopper på bølgerne. Vores prisbillige mellemklassehoteller ligger direkte ved stranden.

Cabarete tiltrækker nogle af verdens bedste kitesurfere, og surfingkulturen bidrager til byens skønne nyd-livet-atmosfære. Overalt høres de medrivende rytmer af bachata og merengue. Under palmerne i strandkanten ligger barer og restauranter på række, når du vil have en pause fra badningen.

Dans barfodet i sandet
Om aftenen forvandles stranden til et hyggeligt udested, når restauranterne placerer puder og lygter i alskens farver i sandet. Duften af grillede skaldyr fylder luften, og længere ud på natten opstår der dansegulve på selv de mindste arealer.

Udflugtstips

  • Jeepsafari med natur, hverdagsliv, vandfald og badning i en blå lagune
  • Byrundtur i Puerto Plata med svævebanetur
  • Katamarantur med snorkling ved koralrev
  • Ocean World med delfinshow
  • Ridning i bjergene

Husk, at du kan bestille udflugterne hjemmefra.

Se mere af den Dominikanske Republik
Generelt er den Dominikanske Republik en af de mest prisbillige og mangfoldige af Caribiens lande. Det tropiske klima byder på gennemsnitstemperaturer omkring 30 grader i luften og 26 grader i vandet om vinteren. Udenfor turistbyerne møder du regnskovsklædte bjerge, vandfald og sukkerrørsplantager. Hvis du vil se endnu mere af landet, anbefaler vi en heldagsudflugt til hovedstaden Santo Domingo på sydkysten.

Direkte fly til Puerto Plata
Du kan vælge mellem en- og tougers rejser til Cabarete. Vi har direkte fly fra København til Puerto Plata i den Dominikanske Republik.

 

Vis mindre