Duni Resort

Rejser du til Duni Resort kan du se frem til en alt-i-et-ferie med pools, sportsaktiviteter, shows og god mad. Det hele inden for én og samme ferieby, beliggende på en sydlig skråning med mod Sortehavets fine strande. Læs mere

Rejser du til Duni Resort kan du se frem til en alt-i-et-ferie med pools, sportsaktiviteter, shows og god mad. Det hele inden for én og samme ferieby, beliggende på en sydlig skråning med mod Sortehavets fine strande.

Duni Resort ligger en times rejse sydpå fra Sunny beach på den bulgarske riviera. Det er en ferieby, der er skabt helt og holdent til en All Inclsuive-ferie. De fem hoteller indenfor Duni Royal Resort har høj klasse og mange fælles faciliteter, så der er meget at vælge mellem.

Ferieby ved havet
Du bor på Belleville & Holiday Village Resort, to hoteller med fælles faciliteter, nær sandstranden. Et stykke derfra kan du vandre i de sandklitter, der har givet byen dens navn. Promenadestrøg med solterrasser og udeserveringer binder det store område sammen, og du finder hele tiden nye ting at prøve: gode restauranter (både buffeter og à la carte), spa, pools, udendørs gym og minigolf. I Amfiteatret, der har plads til 1.600 tilskuere, nyder du showene i den lune aftenluft.

Zumba og børneklubber
Du kan træne hårdt i det udendørs gym, gå til zumba eller spille beachvolley. I hotellets regi er der også børneshows, teenagerdisco og klubber, hvor de yngste mødes og har det sjovt. Det er også muligt at leje mountainbike eller at tage et dykkercertifikat i ferien.

Smalle stræder i Sozopol
Du kommer nemt med taxi til den idylliske by Sozopol, der ligger otte kilometer mod nord. Med sine træhuse og brostensstræder minder den om Nessebar (ved Sunny Beach). Her går du rundt blandt vinranker og kunstgallerier, og er du interesseret i håndarbejde og kunst, er det et skattekammer.

Vis mindre