4 - Ændring før afrejsen

A. PÅ TUI’s FORANLEDNING

TUI har ret til at ændre eller aflyse rejsen på følgende vilkår: Såfremt TUI inden afrejse aflyser rejsen, skal kunden hurtigst muligt informeres herom. Det samme gælder, hvis det inden afrejse viser sig, at TUI ikke vil kunne levere de aftalte ydelser eller, at ydelserne vil være af ringere kvalitet end aftalt.

Såfremt en ændring medfører, at rejsens økonomiske værdi falder, har kunden ret til at modtage et nedslag i prisen, som svarer til værdiforringelsen. Dette gælder dog ikke for ændringer eller uregelmæssigheder, som almindeligvis må betragtes som bagatelagtige.

Samtidig med at TUI informerer kunden om aflysningen eller ændringen, skal kunden informeres om, hvilke beføjelser kunden har, og hvordan kunden i øvrigt skal forholde sig. I tilfælde af, at TUI  aflyser rejsen, uden at det skyldes den rejsendes egne forhold, har kunden ret til at opsige rejseaftalen og få tilbagebetalt samtlige indbetalte beløb.

Kunden kan også vælge i stedet at deltage i en anden ferierejse efter eget valg, såfremt TUI  uden uforholdsmæssige omkostninger og tab kan tilbyde dette. Dette gælder også, såfremt det med sikkerhed kan forudses, at rejsen vil blive misligholdt væsentligt af TUI . Såfremt kunden vælger at deltage i en ferierejse af højere værdi, skal kunden betale prisforskellen. Vælger kunden at deltage i en ferierejse af ringere værdi, skal TUI tilbagebetale prisforskellen.

Kunden har dog ikke ovenstående beføjelser, hvis aflysningen skyldes, at antallet af indtegninger senest 4 uger inden afrejse er under 75 % af de antal pladser, TUI har til rådighed på den pågældende flyserie. I så fald skal de indtegnede kunder informeres skriftligt/mundtligt om aflysningen senest 3 uger inden den planlagte afrejsedag.

Lider kunden økonomisk tab som følge af TUI ændringer eller som følge af ferierejsens aflysning, har kunden krav på erstatning i overensstemmelse med almindelige erstatningsregler, med mindre aflysningen eller den manglende opfyldelse skyldes:

1: at antallet af tilmeldte til en ferierejse er mindre end det ovenfor anførte minimum, og skriftlig meddelelse herom er kommet frem til kunden senest 3 uger inden afrejsedag.

2: kundens egne forhold

3: en uvedkommende tredjemand eller udefra kommende omstændigheder (force majeure) og ikke med passende omhyggelighed kunne have været forudset ved aftalens indgåelse eller været undgået eller afbødet af TUI eller nogen, som TUI er ansvarlig for.

Kunden har endvidere krav på erstatning, hvis TUI har garanteret (tilsikret) visse egenskaber ved ferierejsen, og disse efterfølgende ikke vil kunne blive leveret.

Vil kunden gøre krav gældende, skal kunden give TUI meddelelse herom inden rimelig tid, efter kunden har fået oplysning om ændringen eller aflysningen. Gør kunden ikke dette, bortfalder retten til at gøre krav gældende.

Afrejse- og hjemrejsertider

Tiderne for afrejse og hjemrejse er foreløbige. De endelige afgangs- og ankomsttider fremgår af billetten, som er tilgængelig tidligst 25 dage før afrejse.

B. ÆNDRINGER OG AFLYSNING PÅ KUNDENS FORANLEDNING

  1. 1.   Ændringer 

Hvis kunden efter betaling af depositum og/eller rejsens pris ønsker foretaget ændringer med hensyn til afrejsested, rejsetidspunkt, rejsemål, hotel, rejsedeltagere etc., og forudsat at TUI bekræfter, at en sådan ændring er mulig, gælder følgende regler:

Ved ændringer af rejser, der meddeles TUI og bekræftes af denne senest 60 dage før den oprindelig aftalte rejsedag, er TUI berettiget til at opkræve et ændringsgebyr. Ændringsgebyret er udregnet på baggrund af det merarbejde og de merudgifter, som ændringen medfører, dog min. kr. 250 pr. person.

Eventuelle prisforskelle i forhold til gældende pris opkræves hos eller refunderes til kunden.

Ændringsgebyret indbetales samtidig med eller umiddelbart efter ændringen, således at der som minimum er indbetalt det fulde depositum på rejsen.

Ændringer foretaget senere end 60 dage til afrejse, betragtes som afbestilling (jvf. nedenfor) og ny indtegning.

Flyrejser med rutefly er underlagt særlige vilkår og restriktioner, der som hovedregel ikke kan ændres, ej heller en navneændring. Dette gælder også for andre ydelser som f.eks. krydstogter og visse hoteller. Kan der foretages ændring af rutefly-/lavprisflybillet, krydstogt eller hotel, opkræves ændringstillæg efter flyselskabets eller anden leverandørs gældende regler samt ændringsgebyr på min. 300 kr. pr. person + flyselskabets/hotellets omkostninger.

Ved ændringer til pakkerejser med rutefly, skal der rettes henvendelse til TUI på telefon 33 47 90 09.

SERVICETILLÆG – PAKKEREJSE MED CHARTERFLY

Bestilling pr. telefon
175 kr./værelse

Navneændring
250 kr./person

SERVICETILLÆG – PAKKEREJSER MED RUTEFLY

Navneændring
300 kr. /person *

Hotelændring
300 kr. /person *

Tilføjelse/fjernelse af passagerer
300 kr. /person *

Ændre dato
300 kr. /person *

Tilføje bagage
300 kr. /person *

Tilføje specialbagage
300 kr. /person *

Tilføjelser/fjernelse af tilvalg(ej fly)
Gratis

Medicinsk udstyr og spørgsmål relaterede til handicap
Gratis

Spørgsmål om specialmad
Gratis

Forespørgsel for at medbringe dyr ombord på fly
300 kr. /dyr *

Sædebestilling ombord
300 kr. /person *

*Foruden TUI  administrationsgebyr, tilkommer flyselskabets ændringsgebyr samt evt. TUI  hotelændringsgebyr. Totalomkostningen varierer afhængig af flyselskabet og rejsen.

*Tilbagebetales ikke ved afbestilling af rejsen.

Obs! I de fleste tilfælde kan du kontakte flyselskabet direkte for at gennemføre de ønskede ændringer og tillæg. I så fald betales ikke administrationsgebyr til TUI .

  1. 2. Afbestilling

Kunden har ret til at afbestille rejsen på nedenstående vilkår, medmindre TUI  senest ved aftalens indgåelse har oplyst, at afbestilling grundet underleverandørens (f.eks. flyselskabers) forhold ikke kan ske uden, at hele rejsens pris er tabt.

Ved afbestilling af en rejse, hvortil ordrebekræftelse/billet er udstedt, gælder følgende regler:

A: Ved afbestilling senest 60 dage til den aftalte rejsedag, beregner TUI sig et gebyr svarende til depositum, pr. person hhv. 1.500,- (Europa)/ 2.500,- (oversøisk)/pers. samt evt. tegnet afbestillingsforsikring og andre gebyrer.

For afbestilling af rejser med rutefly og krydstogter gælder reglerne i afsnit E)

B: Ved afbestilling mellem 60 dage og 21 dage til den aftalte rejsedag, beregner TUI  sig et gebyr på 60 % af rejsens pris, dog minimum depositum samt evt. tegnet afbestillingsforsikring og andre gebyrer.

For afbestilling af rejser med rutefly og krydstogter gælder reglerne i afsnit E)

C: Ved afbestilling mellem 20 dage og 8 dage til den aftalte rejsedag, beregner TUI  sig et gebyr på 80 % af rejsens pris, dog minimum depositum samt evt. tegnet afbestillingsforsikring og andre gebyrer.

For afbestilling af rejser med rutefly og krydstogter gælder reglerne i afsnit E)

D: Ved afbestilling 7 dage eller mindre til den aftalte afrejsedag (afrejsedagen tæller ikke med), beregner TUI  sig et gebyr på 100 %

Ved for sent fremmøde eller ved kundens udeblivelse uden afbestilling, har kunden ikke krav på tilbagebetaling af nogen del af sin indbetaling. Udeblivelse eller for sent fremmøde betragtes som en aflysning af hele rejsen.

E: Ved afbestilling i tilfælde, hvor der er tale om flyvning med rutefly eller sejlads med krydstogt, og TUI ikke kan få refunderet flybilletten eller anden ydelse fra flyselskabet, krydstogtrederiet eller leverandøren, har TUI ret til at beregne sig, hvad der svarer til flybillettens (eller anden ydelses) pris, udover de normale gebyrer, samt depositum, evt. afbestillingsforsikring, rejseforsikring og andre betalte gebyrer. Den del af ruteflybillettens pris, der udgør skatter og afgifter, kan refunderes på ubenyttede flybilletter. En lang række flyselskaber opkræver brændstoftillæg m.m. gennem skatter. Tillæg af denne type kan ikke refunderes. For refundering af skatter på ubenyttede ruteflybilletter opkræves et administrationsgebyr på kr. 500,- pr. flybillet/person

Kunden kan afbestille sin rejse, hvis der inden for et tidsrum af 14 dage før rejsens påbegyndelse på rejsemålet eller i umiddelbar nærhed af dette forekommer krigshandlinger, naturkatastrofer, livsfarlige, smitsomme sygdomme eller andre hermed ligestillede begivenheder, der indebærer en nærliggende fare for den rejsendes liv eller førlighed. 

Såfremt Udenrigsministeriet, Statens Seruminstitut eller anden tilsvarende, behørig myndighed fraråder rejser til det pågældende område i den aktuelle ferieperiode, vil betingelserne for afbestilling normalt blive anset for opfyldt. Endvidere vil betingelserne for kundens afbestillingsret som udgangspunkt blive anset for opfyldt, hvis den pågældende begivenhed i øvrigt på tilstrækkelig objektiv måde findes fyldestgørende dokumenteret.

Afbestillingsretten kan ikke påberåbes, hvis kunden ved aftalens indgåelse var bekendt med den pågældende begivenhed eller begivenheden var almindelig kendt. I tilfælde af kundens afbestilling grundet de opregnede begivenheder har kunden krav på tilbagebetaling af samtlige beløb, der er betalt i henhold til aftalen.

Såfremt kunden foretager afbestilling af en eller flere personer på samme booking, hvor der tidligere er ydet hhv. 3., 4., 5., og/eller 6. ekstrasengsrabat, bortfalder en eller flere af de angivne rabatter.

Såfremt kunden foretager afbestilling af en eller flere personer på samme booking, så antallet af sengepladser i lejlighed/hotelværelse er større end antallet af de reserverede personer i lejlighed/hotelværelse, pålægges kunden et tomsengstillæg.

Vi gør opmærksom på, at der kan gælde specielle regler for ændring og afbestilling af grupperejser.

Er rejsen betalt via Forbrugsforeningen har TUI  ret til at foretage tilbagebetaling ad samme vej. Sker tilbagebetaling direkte til kunden, har TUI ret til at tilbageholde 5 % af rejsens pris.

GEBYRER VED KUNDENS ÆNDRING AF REJSEN

Indtil 60 dage før afrejse 250,- pr. person
*for rejser med rutefly 300,-. pr. person

Mindre end 60 dage før afrejse
Betragtes som afbestilling og ny bestilling

Indtil 60 dage før afrejse (Europa)
1.500,- pr. person
(+ evt. afbestillingsforsikring og øvrige gebyrer)
*for rejser med rutefly henvises til pkt.4 B, E)

Indtil 60 dage før afrejse (Oversøisk)
2.500,- pr. person
(+ evt. afbestillingsforsikring og øvrige gebyrer)
*for rejser med rutefly henvises til pkt.4 B, E)

Fra 59 til 21 dage før afrejse
60 % af rejsens pris
(+ evt. afbestillingsforsikring og øvrige gebyrer)
*for rejser med rutefly henvises til pkt.4 B, E)

Fra 20 til 8 dage før afrejse
80 % af rejsens pris
(+ evt. afbestillingsforsikring og øvrige gebyrer)
*for rejser med rutefly henvises til pkt.4 B, E)

Fra 7 dage eller mindre før afrejse
Hele rejsens pris
(+ evt. afbestillingsforsikring og øvrige gebyrer)

Skal du afbestille din rejse, bedes du straks kontakte TUI på 70 10 10 50 indenfor vores åbningstider.

Ved afbestilling udenfor vores åbningstider, f. eks om natten inden afrejse, skal der sendes en afbestillingsbekræftelse på mail til: kontakt@tui.dk samt ringes til TUI på 70 10 10 50 ved først mulige lejlighed for at bekræfte afbestillingen af rejsen endeligt.

TUI kan herefter sende en afbestillingsbekræftelse.

Vær opmærksom på, at såfremt du afbestiller din rejse, er du selv ansvarlig for også at afbestille evt. tilkøbte ydelser i forbindelse med rejsen, f.eks. udflugter, favoritsæde ombord, ekstra bagage mv.

Overdragelse af rejsen

Såfremt kunden ønsker at overdrage rejsen til en anden, der opfylder alle betingelser for at deltage i rejsen, betales et ændringsgebyr på 250,- pr. person samt evt. ændringsgebyrer opkrævet af f.eks. luftfartsselskabet. Det forudsættes dog, at hotellets eller flyselskabets regler ikke udelukker overdragelsen samt, at TUI  underrettes herom hurtigst muligt inden overdragelsen og under alle omstændigheder inden ferierejsens begyndelse. Kunderne hæfter begge for betaling af rejsen. Rimelig tid betragtes som senest 60 dage inden afrejse.

For rejser med rutefly findes særlige restriktioner, hvorfor overdragelse af rejsen eller navneændring som hovedregel ikke er mulig. Ændringsgebyr på kr. 1.000,- samt evt. ændringsgebyr opkrævet af f.eks. luftfartsselskaber. Forsikringer kan ikke overdrages til andre.

OBS!! TUI  fralægger sig ethvert ansvar ved videresalg af rejser.

Afbestillingsforsikring

Med en afbestillingsforsikring får du rejsens fulde beløb tilbage, hvis du eller dine nærmeste bliver syge eller kommer til skade inden afrejse. Forsikringen dækker også, hvis du bliver arbejdsløs, eller skal til reeksamen. Og med afbestillingsdækningen kan du frit ændre din charterrejse helt op til 60 dage før afrejse*.

*Dette gælder kun for pakkerejser med charterfly, og ikke ved pakkerejser med rutefly.

PRIS:

Pakkerejse med charterfly
Voksen
5 % af rejsens grundpris

Barn (2-11 år)
2,5 % af rejsens grundpris

Pakkerejse med rutefly
Voksen
6 % af rejsens grundpris

Barn (2-11 år)
6 % af rejsens grundpris

Dog minimum 98,- (for rutefly min. 235,-) og maksimum 498,- pr. person/voksen (ingen max. grænse ved rutefly). Børn under 2 år hører automatisk under forældrenes dækning.

OBS! Forsikringen skal tegnes senest inden første indbetaling og er derefter bindende.

Læs mere om afbestillingsforsikringen her

OBS!! Det er kundens eget ansvar at sikre sig en bekræftelse af afbestillingen på mail