3 - Betaling, prisændring

Depositum udgør:

  • 1.500,- pr. rejsende (plus evt. afbestillingsforsikring) for rejser indenfor Europa/Middelhavsområdet
  • 2.500,- pr rejsende (plus evt. afbestillingsforsikring) for rejser til resten af verden.

Indbetaling af depositum skal være TUI i hænde senest 5 dage efter reservationsdagen. Betaling af restbeløbet skal være TUI i hænde senest 60 dage før afrejsedagen. Ved indtegning mellem 65-36 dage før afrejsedagen, skal hele rejsens pris være TUI i hænde senest 48 timer efter indtegning. Bestilles rejsen mindre end 36 dage til afrejsedagen, skal betaling ske i forbindelse med bestilling af rejsen.

Ved betaling med hhv. udenlandsk VISA eller MasterCard/Eurocard opkræves kortafgift på 1,00 % af det pålydende beløb. Ved betaling med American Express opkræves gebyr på 1,25 %.

OBS! TUI anbefaler sine kunder at foretage indbetaling via www.tui.dk (du kan betale med VISA/Dankort, MasterCard/Eurocard og Forbrugsforeningskort).

Vi modtager kun betalingskort, der er udstedt i Norden. Hvis rejsen skal betales via udenlandsk konto, bedes man venligst kontakte vores personale tlf. 70 10 10 50.

Vi modtager desværre ikke kontant betaling i vores butikker.

Obs! Bestilles pakkerejser med rutefly, skal betaling i de fleste tilfælde ske i forbindelse med bestilling af rejsen – uanset afrejsedato.

Automatisk annullering:

Vi gør opmærksom på, at rejser, der ikke er rettidigt indbetalt til TUI  automatisk annulleres uden forudgående varsel.

Skatter og afgifter

Rejsens pris er beregnet på grundlag af gældende tariffer, afgifter og valutakurser. TUI forbeholder sig derfor ret til inden afrejsedag at foretage sådanne prisændringer, som forårsages af ændringer i transportomkostninger (f.eks. brændstofpriser), skatter, afgifter eller gebyrer (f.eks. lufthavns-, start- eller landingsafgifter) eller valutakurser, som er anvendt til beregning af prisen for den pågældende rejse. Dette gælder også, selvom rejsen er slutbetalt.

Hvis lufthavnsafgiften eksempelvis stiger kr. 100,-, forhøjes rejsens pris tilsvarende. Samme beregning anvendes ved nedsættelse af afgifter m.v.

Hvis prisen forhøjes mere end 10 %, er kunden berettiget til at annullere rejsen og få det indbetalte beløb refunderet. Det er dog en betingelse, at annulleringen meddeles TUI umiddelbart efter, at kunden er blevet underrettet om prisforhøjelsen.

Dersom skatter eller afgifter m.v., som pålignes TUI direkte, og som er indregnet i rejsens pris, nedsættes eller bortfalder med virkning inden rejsedagen, er TUI  forpligtet til at godtgøre kunden det sparede beløb, såfremt det overstiger kr. 100,-.

Kunden skal underrettes om eventuelle prisstigninger snarest muligt og senest 20 dage før rejsedagen ved skriftlig meddelelse til den ved indtegningen, eller senere af den rejsende, oplyste adresse.

Ændring af indbetalingsform

Der er ingen fortrydelsesret på indbetalingsformen, når kunden har foretaget sin indbetaling til TUI .