Sygdom & uheld

Spørg din læge om hvilke sygdomme, der kan være aktuelle i det land, du skal rejse til. Hvis der sker noget, som medfører, at du får brug for din rejseforsikring, er det vigtigt, at du gemmer dokumentation, regninger og lægeerklæring fra den behandlende læge på rejsemålet. Og kontakt gerne vores guider, hvis du har brug for hjælp eller henvisning til en læge eller sygehus.

Udvis altid forsigtighed når du er på rejse, og kontroller at din rejseforsikring lever op til de specifikke krav, du behøver. Allianz-forsikringen er baseret på, at man i forvejen har en indboforsikring.

Badning

Desværre trives bakterierne ved høje vandtemperaturer i hotellets pools. Ved hyppige og længerevarende ophold i vandet kan konstant vand i øregangene give anledning til øreinfektion.

Det anbefales derfor at skylle samt tørre øregangene efter endt badning. TUI kan ikke drages til direkte ansvar for eventuelle øreinfektioner.

Maveproblemer

Bakteriefloraen er ofte anderledes med mavebesvær til følge. Maveinfektioner kan desværre skyldes mange årsager, f.eks. badning i pool, drikkevandet, bakterier på pengesedler eller håndtag m.m. Det er desværre aldrig muligt at sikre sig helt imod infektioner, når man opholder sig i andre lande med en anderledes bakterieflora.

Forhør dig med dit lokale apotek, som kan anbefale midler herfor.

Sikker ferie i solen

Sommeren er i fuld gang, og det betyder ferie, hygge og sjov. Men ferie betyder også solbeskyttelse – både når ferien afholdes herhjemme, og når turen går til varmere himmelstrøg. Her er skygge det vigtigste og mest effektive solråd. Derfor opfordrer Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden danskerne til at flytte hyggen ind i skyggen på Skyggehygge.dk

3 tips til en sikker ferie i solen

  1. Hold en pause fra solen i de timer hvor den er stærkest, normalt fra 12-15.
  2. Benyt gerne beklædning med solfaktor, solhat og solbriller.
  3. Brug solcreme med faktor 30+ og brug rigeligt: en håndfuld = en krop.