Fritidsresor Resmålsservice

Rejsemålsservice

Vores guideservice

Hvor ofte og hvor du møder vores guider, er afhængig af, hvilken type rejse du har købt. Det adskiller sig mellem de forskellige rejsemål og hoteller. Se i hotelpræsentationerne her på hjemmesiden. Det personlige nærvær er størst på vores koncepthoteller TUI Family Life og Blue Star. I teamet indgår både nordiske og internationale serviceværter.

Let at nå os

Før afrejsen via appen eller mail:
Du kommer nemmest i kontakt med os via vores TUI app, som du kan hente gratis i din appstore. Du kan også, udover appen, få direkte kontakt med guiderne på dit rejsemål under "Spørg guiderne" på Min rejse her på hjemmesiden samt via mail. To uger inden afrejsen, kan du begynde at stille spørgsmål til guiderne. Vi lover dig svar indenfor 24 timer.

På rejsen via appen, sms eller mail
Når du lander modtager du en sms fra os og kan derefter nå os via sms, appen eller mail mellem kl. 8–20 hverdag. På rejsemålet får du også nummeret til vores servicetelefon, der er åben hele døgnet. Hvis du kontakter os via sms eller mail, lover vi svar indenfor en time (alle dage mellem kl. 8–20), og på spørgsmål via appen får du svar indenfor 30 minutter.

Ved ankomst

I de fleste tilfælde mødes du af TUIs personale ved ankomsten, nogle gange er de engelsktalende. Flyver du med rutefly er det derimod ikke sikkert, at du mødes af TUIs personale ved ankomsten. Hvis du har bestilt minibus eller taxi gennem os, møder chaufføren dig i lufthavnen. Har du bestilt bustransfer, følger der ikke guider med på transferen.. 

Nyhed! Trykt information bliver digital

Vi giver miljøet en hånd ved ikke længere at trykke rejsemålsbrochurer og hotelmapper. Men tag det roligt. Tips om udflugter, restauranter, shopping, lokal spisekultur og udflugter på egen hånd finder du både i vores app og under Min rejse her på hjemmesiden. Alt anden information, som for eksempel tider for velkomstmøde og transfer i forbindelse med hjemrejsen, får du i løbet af ferien via sms og meddelelser i appen.

Velkomstmøde

Velkomstmøder arrangeres på visse rejsemål og hoteller efter din ankomst. Hvad der er gældende på dit rejsemål, får du at vide via sms og meddelelser i appen ved ankomsten. På Family Life-hotellerne går vi en tur rundt på området, så du kan finde alle faciliteter og møde vores guider.

Udflugter 

Information om vores udflugter finder du under de respektive rejsemål og hoteller her på hjemmesiden.  Vil du bestille og betale din udflugt inden afrejsen, gør du det nemmest under fanebladet Min rejse. Husk at udskrive og medbringe din udflugtsbillet!

Hvis der er for få tilmeldte, kan det hænde, at en udflugt indstilles. Har du bestilt og betalt i forvejen, får du i så fald alle pengene tilbage. Vi tager forbehold for, at udflugtsprogrammets indhold og priser undtagelsesvis kan blive ændret i løbet af sæsonen.