Køb på rejsemålet

TUI kan ikke drages til ansvar for fejl/mangler i varer, der er købt på rejsemålet eller på TUIs anbefaling. TUI anbefaler ikke altid de billigste forhandlere, men nogle vi tidligere har haft god erfaring med.

Timeshare

Såfremt du ikke har planer om at købe en timeshare-andel, bør du undgå timeshare-forhandlerne på rejsemålet. Deres metoder er ofte meget kreative, og inkluderer tit skrabelodder og lotterier, hvor du kan vinde mindre præmier, som du skal afhente på deres kontor - hvor du samtidig skal være med til et "informationsmøde". Vi anbefaler, at du ikke tager imod nogle præmier eller tager med til deres "informationsmøde".

Opkøb

Såfremt du på rejsemålet vælger at købe dig op til en anden indkvartering, pålægges du et administrationsgebyr samt et evt. annulleringsgebyr, for det hotel/lejlighed du forlader. Transport til den nye indkvartering betales af kunden selv.