Om hotelværelser

Værelser til to, plads til hele familien eller en egen bungalow? Her får du et overblik over vores mest almindelige værelsestyper. Nogle gange kan hotellerne have egne betegnelser og værelsestyper, i så fald fortæller vi om det under de respektive hoteller.

TUI Family life

På vores TUI Family Life-hoteller betegnes værelsestyperne med Favorite og Select. Læs mere om, hvad det indebærer herunder: Vælg den rigtige indkvartering.

Enkeltværelse

Værelse til en person. Værelsets størrelse, placering og standard kan være noget dårligere end dobbeltværelsernes. Nogle gange kan et enkeltværelse være et dobbeltværelse til eget brug.

Dobbeltværelse

Et værelse til to personer. Værelset har to separate senge, dobbeltseng eller grand lit-seng.

Tresengsværelse

Et værelse til tre personer. Værelset har tre separate senge, en dobbeltseng og en enkeltseng, grand lit og enkeltseng eller to grand lit-senge.

Firesengsværelse

Et værelse til fire personer. Værelset har fire enkeltsenge, to dobbeltsenge, to grand lit-senge, to køjesenge eller en køjeseng i kombination med en anden type seng.

Famileværelse/familiesuite

Består af et værelse med soveafdeling, et værelse og sovealkove eller et værelse med sovehems. Kan også bestå af to værelser.

Juniorsuite

Større værelser der har siddegruppe eller større værelse med enten ekstra udstyr eller højere standard.

Suite

Soveværelse og separat opholdsrum med siddemøbler.

Bungalow

Fritstående bygning med en eller to etager og max to dobbeltværelser, to suiter eller to lejligheder. Bungalowbygninger er en eller flere bygninger indenfor et hotelanlæg.

Villa

Fritstående bygning til en eller to familier med separate indgange i stueplan. Hver bolig har køkken eller tekøkken, opholdsrum og et eller flere soveværelser.

Øvrige værelsestyper

Nogle gange benytter vi os af hotellets egne betegnelser for værelsestyper. Det er mest almindeligt på de rejsemål, hvor vi flyver med rutefly. Det kan være betegnelser som superior, executive, premium, deluxe eller lignende. Det kan for eksempel medføre, at indkvarteringen har en højere indretningsstandard og/eller udstyr, bedre beliggenhed på hotelområdet, en ekstra service eller andet.

Hotelbilleder

Nogle af vores rejsemagasins eller hjemmesides hotelbilleder er af fototekniske årsager fotograferet med vidvinkel. Det kan nogle gange være let misvisende og medføre, at værelser og pools ser større ud end de er i virkeligheden.

Da hotelværelser og balkon/udested skan være forskellige indenfor et hotel, skal billederne kun ses som eksempler på typen.

Generelt om værelser

Det er kun de færreste værelser, der har daglig rengøring. Det kan variere mellem 1-6 gange ugentligt. Alt sengelinned og almindelige håndklæder forefindes. Badeforhæng kan ikke forventes. Opvarmning i værelser må ikke forventes.
Det kan ikke forventes, at der er sol på balkonen eller terrassen.

Værelsestillæg

På visse hoteller opkræves ofte tillæg for større værelse, terasse, balkon eller speciel udsigt. Ved bestilling af indkvartering med tillæg, vil disse fremgå af specifikationen på billetten. Beløbet fremgår separat i forhold til grundprisen, og kan blive opkrævet selv om alle værelser har terrasser, balkoner eller speciel udsigter.