Poolområde

Hotelpools er kun opvarmet, hvis det står i hotelbeskrivelsen, og holder da 22 grader eller mere. En opvarmet pool kan miste nogle grader om aftenen og morgenen samt ved dårligt vejr.

Børnepoolen kan somme tider være en adskilt del af voksenpoolen. Vær opmærksom på at små børn der har brug for det, skal benytte badebleer ved badning i bassinerne.

Badning i klorfyldt vand kan misfarve badetøj og hår.

De fleste hoteller har færre solsenge rundt om poolen end det antal gæster der bor på hotellet.

Vær også opmærksom på, at på vores Splash hoteller er rutschebane bassinerne som udgangspunkt ikke opvarmede. Se nærmere beskrivelse under det enkelte Splash hotel.

Enhver pool skal rengøres, og selv om hotellet måske har automatisk rensningsanlæg, kan man være tvunget til at tømme poolen for en ekstra rengøring. På rejsemål med meget høje lufttemperaturer må dette gøres hyppigere. Eftersom det sker af hygiejniske grunde, og dermed for kundernes velbefindende, håber vi på din forståelse, hvis poolen nogle dage ikke kan benyttes. I sådanne tilfælde er TUI uden ansvar, og kan ikke yde nogen erstatning for evt. gener herved. Desværre trives bakterierne ved høje vandtemperaturer i hotellets pools.

Ved hyppige og længerevarende ophold i vandet kan konstant vand i øregangene give anledning til øreinfektion. Det anbefales derfor at skylle samt tørre øregangene efter endt badning. TUI kan ikke drages til direkte ansvar for eventuelle øreinfektioner.