Måltider

Den på billetten anførte pension for det enkelte hotel/lejlighed omfatter: Helpension, Halvpension, Kvartpension og All inclusive.

Sydlige madtraditioner er ofte ganske anderledes end vores. Deres krav til hygiejne lever op til landets krav, som man dog ikke må sammenligne med danske. Hotelmad tilberedes til mange personer og nationaliteter. Derfor kan nogle retters særpræg og smag være anderledes. Det må ikke forventes, at hotellerne laver dansk mad.

Ved både hel-, halv-, kvartpension og All inclusive indgår oftest kun morgenmad på afrejsedagen. Afhængig af ankomsttidspunkt, kan man miste et par måltider i sin pension. Det skyldes at det er ind- og udcheckning som styrer hvornår pensionen starter og slutter.

Visse hoteller benytter kuponsystem, hvor man kan vælge mellem måltider og dage, man vil benytte dem. Såfremt man deltager på en udflugt, som afgår tidligt om morgenen, kan det ikke garanteres at hotellet serverer morgenmad.
Nogle hoteller tilbyder madpakker til at medbringe på udflugten. Spørg rejselederne/receptionen.

Måltider varierer meget fra hotel til hotel, samt programændring i forhold til koncepterne kan forekomme.

Helpension

Morgenmad, frokost og aftensmad. Drikkevarer er ikke inkluderet.

Halvpension

Morgenmad samt et hovedmåltid, sædvanligvis aftensmad.
På enkelte hoteller er det muligt frit at vælge mellem frokost og aftensmad. På mange hoteller serveres al mad efterhånden fra buffet.
Drikkevarer er ikke inkluderet.

All Inclusive

Morgenmad, lette måltider/snack i løbet af dagen, aftensmad. På mange hoteller serveres buffet. Drikkevarer og lokale drinks - af lokalt mærke. Nogle hoteller har flere restauranter, hvor nogle af disse kan benyttes mod et tillæg, som betales direkte til restauranten/hotellet. Ønskes à la carte eller specialmenu, kan dette nogle steder lade sig gøre mod et tillæg, som betales direkte til restauranten/hotellet. Som udgangspunkt udleveres der ikke plastikflasker, men derimod kun i glas.

Morgenmad

Når det drejer sig om morgenmad, er der store lokale variationer. Udvalget er sjældent lige så stort som vi er vant til i Skandinavien. Betegnelsen morgenmad gælder Kontinental morgenmad, hvis intet andet er oplyst, og består som regel af kaffe eller te, smør, brød og syltetøj.

Amerikansk morgenmad: Kaffe eller te, smør, brød, marmelade, juice og en eller anden form for æg. Hotellerne kan nogle gange tage ekstra betaling for ting, der ikke indgår i grundprisen, f.eks. friskpresset juice.