Dyr & insekter

På samtlige af vores rejsemål findes forskellige flora og fauna, hvortil disse er en del af den naturlige gang på det enkelte rejsemål. Ønsker man at vide hvilke dyr og planter der findes, anbefaler vi at man undersøger dette inden afrejse.

Nogle dyr/insekter tiltrækkes af menneskelig aktivitet, mens de fleste skræmmes af mennesker. TUI har derfor ikke kontrol over dyr og insekters færden, men vi forsøger i samarbejde med hotellet at mindske eventuelle forstyrrelse. Skulle det forekomme, beder vi jer venligst kontakte rejselederne og hotellet.

Uanset hotelkategori kan der forekomme insekter såsom myrer og kakerlakker på værelset/i lejligheden. Giv besked til rejselederen eller receptionen, som sørger for sprøjtning.

De mest ihærdige er myggene, som du kan beskytte dig mod ved hjælp af myggespray. Vi anbefaler, at du køber myggespray på rejsemålet, da de typer, der sælges herhjemme, ikke altid er lige effektive overfor sydens myg.

Løsgående hunde gør måske en del - men de er som regel ganske fredelige. Der kan endvidere være katte på hotelområdet, som vi henstiller til, at man ikke fodrer.

Vi håber på din forståelse for, at TUI ikke kan drages til ansvar eller yde erstatning for gener i forbindelse hermed.