Medicin

Når du rejser til udlandet og har medicin med, kan du risikere, at myndighederne i udlandet gerne vil have en forklaring på, hvorfor du rejser med medicin.

Ved rejser indenfor Schengenlandene kræves et "pillepas" for visse typer af medicin, og ved rejser udenfor Schengenlandene kræver visse lande en medicinattest fra din egen læge. Pillepasset udstedes på apoteket, som også kan vejlede om medicin på rejsen.

Læs mere om reglerne for medicin på rejsen på Udenrigsministeriets hjemmeside her »

Applikation til mobilen

Lægemiddelstyrelsen har udviklet en ny applikation til smartphones som de kalder "Medicintjek". Applikationen er gratis og fås til både iPhone- og Android-mobiltelefoner.

I app'en kan du søge på et produkt eller scanne stregkoden på medicinæsken og få adgang til oplysninger om bl.a.:

  • Produktets navn
  • Virksomt indholdsstof
  • Indikation
  • Anbefalet dosering
  • Styrke
  • Pris (uden tilskud)
  • Evt. håndkøbsprodukt
  • Opbevaring
  • Indlægsseddel
  • Eventuelle risici ved samtidig brug af flere præparater

Med Medicintjek har du én samlet indgang til information fra hjemmesiderne medicinpriser.dk, medicinkombination.dk, indlaegsseddel.dk og laegemiddelstyrelsen.dk.

Søg på "Medicintjek" i App Store eller Google Play Butik eller læs mere om app'en her »