TUIfly Germany - X3

TUIfly er et tysk luftfartsselskab, der flyver både charter og ruteflyvninger. Det blev grundlagt i sommeren 2007, da Hapag-Lloyd Express og Hapagfly fusionerede. TUIfly har hovedkontor i Hannovers lufthavn.
TUIfly flyver charter til klassiske feriesteder omkring Middelhavet, på Kanarieøerne og Madeira samt i Kap Verde og Egypten.
TUIflys fly er af typen Boeing 737-700/800.
TUIfly er en del af verdens største charterflyselskabsgruppe, TUI Airlines. Også Thomson Airways fra England, TUIfly fra Sverige, Jetairfly fra Belgien, Corsairfly fra Frankrig og Arkefly fra Holland indgår i gruppen. TUI Airlines' kombinerede flyflåde består af omkring 150 fly.

Du kan læse mere om TUIfly på deres hjemmside »

Håndbagage

Du må tage ét stykke håndbagage med om bord på TUIflys fly. Tasken må ikke være større end 55 x 40 x 23 cm, og den må højst veje 5 kg.

Tips og regler for håndbagage finder du her »

Indtjekket bagage

Den samlede tilladte bagagevægt inklusive håndbagage er 20 kg. Bemærk, at hvis to eller flere rejsende samler deres bagage i én kuffert, må den højst veje 32 kg.

Børn under 2 år

Børn under 2 år (spædbørn) må medbringe 10 kg bagage i alt, eksklusive barnevogn.

Rejser på 3 uger eller derover

Hvis du skal rejse i tre uger eller mere, må du medbringe 30 kg bagage inklusive 5 kg håndbagage. Bemærk! Gælder kun tur-retur-rejser.

Klapvogn/barnevogn

Klapvogn/barnevogn kan medbringes gratis.TUIfly anbefaler, at man lejer en taske (Airshell), der beskytter klapvognen/barnevognen under transporten – læs mere om Airshell her »

Læs mere

Beskyt din bagage med Airshell »

Tips og regler for pakning af bagage »

Forsinket, beskadiget eller mistet bagage »

Overvægt

Hos TUIfly kan du bestille ekstra bagagevægt på forhånd til lave priser – betydelig lavere end det, du bliver opkrævet, hvis du dukker op med for tunge kufferter ved indtjekningen. Du kan bestille ekstra bagagevægt indtil 7 dage før afrejse.

Bestil her »

Hvis du skal have særlig stor bagage med på rejsen, f.eks. sportsudstyr, er det både lettere og billigere at forhåndsbestille online.

Bestil her »

KAN DU IKKE FINDE DIN TYPE BAGAGE I WEBSHOPPEN?

Hvis du vil bestille en type specialbagage, der ikke står på listen herunder, er du velkommen til at kontakte TUIs kundeservice for at høre mere om dine muligheder for at få bagagen med på rejsen. Du kan kontakte TUIs kundeservice på:

•    E-mail: kontakt@tui.dk
•    Telefon: 70 10 10 50

Hos TUIfly findes der ikke forskellige passagerklasser.


Standardmåltid

Når du flyver med TUIfly, kan du bestille et måltid til rejsen på forhånd. Børn på 2-11 år får serveret en særlig barnemenu.

Måltider bestilles hos TUI

•    samtidig med at du bestiller rejsen
•    under Min rejse (indtil 15 dage før afrejse)
•    hos kundeservice på telefon 70 10 10 50 (indtil 2 arbejdsdage før afrejse)

Specialkost

TUIfly tager hensyn til de mest almindelige ønsker til speciel kost eller diæt.

Specialmåltidernes indhold og sammensætning varierer afhængigt af årstiden og køkkenets råvarer samt af, hvorfra maden leveres (hjemme eller på destinationen). Det gør det svært at specificere måltidernes præcise indhold på forhånd. Men vi garanterer, at måltiderne overholder de tilsigtede indholdsrestriktioner.

Specialkost skal bestilles og betales hos TUI, samtidig med at rejsen bestilles eller senest 2 dage inden afrejse. Du kan vælge mellem følgende muligheder:

•    Vegetarisk - indeholder æg og mælkeprodukter
•    Glutenfri
•    Diabetes
•    Laktosefri - indeholder ikke laktose, mælk eller mælkeprotein.
•    Æggefri
•    Uden svinekød

Allergi

Som allergiker kan du, når du flyver med TUIfly, bestille specialkost om bord ud fra ovenstående valgmuligheder.

Hvis du har nøddeallergi, anbefaler vi, at du fortæller det til TUIflys kabinepersonale, når du går om bord. Kabinepersonalet vil da gøre de øvrige passagerer opmærksom på, at der er en allergiker om bord.

Allergimedicin

Hvis du har behov for allergimedicin, skal du selv medbringe den på rejsen. TUIfly har ikke allergimedicin om bord, og kabinepersonalet kan ikke administrere lægemidler.

Det er vigtigt at understrege, at på trods af opfordringer til passagererne kan TUIfly aldrig garantere en nøddefri flyvning for passagerer med luftbåren nøddeallergi.

Festmåltid, morgenmad med champagne eller forkælelse

Når du flyver med TUIfly, kan du gøre flyrejsen ekstra guldrandet for dig selv eller andre. Du kan vælge mellem et rigtigt festmåltid, en luksuriøs morgenmad med champagne eller førsteklasses forkælelse med både chokolade og champagne.

Festmåltid og forkælelse bestilles her »

Når du rejser med TUIfly, kan du mod betaling reservere visse sæder om bord.

Du kan reservere din yndlingsplads frem til fire dage før afrejse. 


•    Det er nemt at bestille online her »
•    Pr. telefon: 70 11 10 50. Hvis du bestiller over telefonen, koster det et administrationsgebyr på 50 DKK

Du kan reservere plads om bord frem til fire dage før afrejse.

Bestil toldfri varer på forhånd

Når du flyver med TUIfly, er det nemt at forudbestille dine taxfree varer via nettet.

I vores Holidayshop kan du vælge mellem mere end 800 mærkevarer til priser, der er op til 70 % lavere end i indkøbscentrene derhjemme. Du shopper altid med lavprisgaranti.

Ure fra GANT, smykker fra Pilgrim, nye dufte som f.eks. den seneste fra Madonna, Ray-Ban-solbriller samt kosmetik fra Lancôme, Clinique og YSL er blot nogle få eksempler på, hvad du finder i vores Holidayshop.

Hvornår kan jeg bestille?

Du kan forudbestille dine varer til både ud- og hjemrejse fra 30 dage før afrejse og frem til 5 dage før afrejse. Om bord på flyet på udrejsen kan du supplere din bestilling til hjemrejsen.

Her kan du bestille dine varer »


Indtjekningen åbner mellem 2 og 3 timer før afgang og lukker 1 time før afgang. Det er en god idé at være i god tid.

Indtjekningsautomater

Rejsende hos TUIfly kan slippe for køen til indtjekning ved at benytte indtjekningsautomaterne i de lufthavne, der har dem. Automaterne står i afgangshallen, tit i nærheden af TUIflys indtjekningsskranker, og de er tydeligt mærket med rejsearrangørens navn.

Brug dit bookingnummer

Du kan nemt tjekke dig selv og dem, du rejser sammen med, ind ved at indtaste det bookingnummer, der står på dit rejsebevis, i automaten og derefter følge instruktionerne.

Til sidst udskriver automaten boardingkort og bagagemærker. Riv først kvitteringen af bagagemærket og gem den. Derefter sættes bagagemærket fast rundt om kuffertens håndtag. Til sidst afleveres bagagen ved Bagage Drop-skranken, hvor alle rejsendes legitimation også kontrolleres.

Mad og drikke

Om bord kan du købe forskellige drikkevarer og forfriskninger til gunstige priser, når vognene kommer gennem kabinen under flyveturen.

Her finder du information om måltider om bord »

Betaling om bord

TUIfly accepterer:
•    alle de mest udbredte betalings- og kreditkort
•    Euro

Hvis du har brug for hjælp i lufthavnen, er det vigtigt, at du giver besked om det, når du bestiller rejsen. Her menes f.eks. hjælp med at bære bagage, eller at du har brug for en kørestol for at komme om bord på flyet. Hjælp i lufthavnen skal bestilles samtidig med, at rejsen bestilles hos TUI.
Hvis du er i tvivl om noget, er du velkommen til at kontakte TUIs kundeservice:

•    Telefon: 70 10 10 50

TUI anbefaler, at gravide rejsende medbringer lægeerklæring på alle flyvninger efter den 32. svangerskabsuge.

Til og med 35. svangerskabsuge er det intet problem at flyve med TUIfly inden for Europa. Bemærk, at også hjemrejsen skal ske inden for denne periode.

For rejser til andre lande kan der gælde andre specifikke regler. Vi anbefaler derfor, at du tjekker med dit eget forsikringsselskab.