Novair - NVR

Novair er et søsterselskab til Apollo, der er Danmarks tredjestørste rejsearrangør. Novair er siden den 1. januar 2001 et fuldejet datterselskab af den schweiziske rejsekoncern Kuoni Holding.

Flyflåden består af 1 stk. Airbus A330-200 og 3 stk. Airbus A321-200.

Læs mere om Novair Scandinavia på flyselskabets hjemmeside >

Håndbagage

Af hensyn til sikkerhed og komfort ombord, er det meget vigtigt, at du kun medbringer et stk. Håndbagage. Tasken må ikke være større end 55 x 40 x 22 cm og må højst veje 5 kg.

Tips og regler for håndbagage finder du her >

Indtjekket bagage

Når du flyver med Novair, må du medbringe 20 kg bagage, inklusive håndbagage. Det indebærer, at du kan indtjekke max 15 kg og i tillæg kan du medbringe 5 kg i håndbagage.
Indtjekket bagage må ifølge internationale regler aldrig veje mere end 32 kg pr. taske, også selv om man vælger at betale for ekstra overvægt, eller deler bagage med en medrejsende.

Børn under 2 år

For børn under 2 år (uden eget sæde) indgår ikke bagage.

Klapvogn/barnevogn

Hvis du rejser med et lille barn (0-2 år), der ikke har sit eget sæde, kan du medbringe en barnevogn i normal størrelse. Den regnes ikke med i den tilladte bagagevægt. Er barnet over 2 år, så indgår vognen i barnets tilladte bagagevægt. Novair anbefaler, at man lejer en taske (Airshell) til at beskytte klapvognen/barnevognen under transporten – læs mere om  Airshell her.

Læs mere

Beskyt din bagage med Airshells >

Tips og regler gældende pakning af bagage >

Forsinket, beskadiget eller mistet bagage > 

Ekstra bagagevægt

Eventuel overvægt medfører en tillægsafgift. Hvis man forhåndsbestiller overvægt, tilbyder Novair Scandinavia det til halv pris. Bestil her hos flyselskabet:

Forudbestil her >

Når du flyver med Novair og ønsker at medbringe specialbagage, som for eksempel sportsudstyr, bestiller du dette på Novairs hjemmeside.

Bestil din specialbagage her >

På vores flyvninger med Novair er der på nuværende tidspunkt ingen flyklasser.

Måltider ombord

Et godt måltid er en vigtig del af en dejlig rejse. Når du flyver med Novair kan du derfor sætte ekstra krydderi på rejsen med noget godt på tallerkenen. Børn mellem 2 -11 får deres egen menu med børnevenlige retter

Du bestiller måltiderne hos TUI:

  • samtidig med at du bestiller rejsen
  • under Min rejse (frem til 15 dage inden afrejse)
  • via support på telefon 70 10 10 50 (frem til 2 arbejdsadeg før afrejsen)

 

Specialmad

Novair tilgodeser de mest almindelige ønskemål, når det gælder specialkost eller diæt. Specialmåltidernes indhold og sammensætning veksler mellem sæson og køkkenets råvarer, ligesom hvor maden lastes (hjemme eller på destinationen). Det gør det svært at specificere måltidernes nøjagtige indhold før afrejsedagen. Til gengæld garanterer vi, at måltiderne følger de tilsigtede indholdsrestriktioner.

Specialmaden bestiller og betaler du hos TUI i forbindelse med at du bestiller rejsen, eller senest 2 dage før den aktuellet afgang. Du kan vælge mellem følgende alternativer:

  • Vegetarisk
  • Vegan
  • Glutenfri
  • Laktosefri
  • Diabetes
  • Uden svinekød
 

Allergi

Som allergiker har du, når du flyver med Novair, mulighed for at bestille specialmad ombord ifølge ovenstående alternativer.

Hvis du har nøddeallergi anbefaler vi dig, at oplyse dette til Novairs kabinepersonale ved ombordstigning. Kabinepersonalet vil da gøre de øvrige passagerer opmærksomme på, at der findes en allergiker ombord.

Det er vigtigt at understrege, at Novair, trods opfordring til medpassagererne, aldrig kan garantere en nøddefri flyvning for dem, der lider af luftbåren nøddeallergi.

Opvartning

Flyver du med Novair har du mulighed for at forkæle dig selv på flyrejsen ved at forudbestille champagne eller mousserende vin.

Opvartning bestilles her >

Siddeplads ombord

Når du rejser med Novair, er der mulighed for mod betaling at forudbestille visse sæder ombord.

For at bestille siddeplads

Du kan bestille dit favoritsæde fra dagen efter at du har bestilt din rejse hos TUI (Obs! max 60 dage før afrejse) frem til 7 dage før afrejse.

Bestil online her >

Forudbestilling af Taxfree varer

Når du flyver med Novair kan du nemt forudbestille dine taxfreevarer på hjemmesiden. 

Hvornår kan du bestille

Du forudbestiller dine varer fra 30 dage før afrejsen frem til 5 dage før afrejsen til både ud- og hjemrejsen. Ombord, på vej til dit rejsemål, kan du supplere din bestilling til hjemrejsen.

Her forudbestiller du dine Taxfree varer >

Indtjekningen åbner mellem 2-3 timer før afgang og lukker cirka en time inden afgang. Kom gerne i god tid. Rejsedokumenterne skal fremvises ved indtjekningen.

Indtjekningsautomater

For at slippe for indtjekningskøer, kan rejsende med Novair Scandinavia benytte indtjekningsautomaterne i de lufthavne, hvor de forefindes. Automaterne findes i indtjekningshallen, ofte i tilslutning til Novair Scandinavias indtjekningsskranker, og er tydeligt markeret med rejsearrangørens navn. 

Benyt bookingnummeret

Ved at indtaste bookingnummeret, som du finder i dine rejsedokumenter, i automaten og følge instruktionerne, kan du nemt tjekke dig og dine medrejsende ind.

Automaten udskriver til sidst dit boardingkort og bagagestrimler. Fjern først kvitteringen fra bagagestrimlerne og gem den. Sæt derefter strimlen rundt om kuffertens håndtag. Derefter afleverer du bagagen ved indtjekningsskrankens Bagage Drop, hvor der foretages en id-kontrol af samtlige personer i rejseselskabet.

Mad og drikke

Ombord kan du købe forskellige drikkevarer og forfriskninger til fordelagtige priser fra drikkevognene, der køres gennem kabinen under flyvningen.

Hvad der er gældende for måltider ombord, finder du her >

Underholdning

Film

Der findes altid musik, film og underholdning ombord, når du flyver med Novair. For at få adgang til film og musik ombord køber man høretelefoner. Pris ca. 40,-. Det er ikke tilladt at benytte private høretelefoner til freestyle eller tilsvarende i flyets system. Private høretelefoner kan også skade lydsystemet. Årsagen skyldes, at flyets system-impedans er 300 ohm, markedets systemer til hjemmebrug ligger på omkring 15-40 ohm.

Læs mere på Novairs hjemmeside >

Det er vigtigt at du i forbindelse med bestilling af rejsen oplyser, om du har brug for assistance i lufthavnen. Med dette menes for eksempel om du skal bæres eller har brug for en kørestol for at komme ombord på flyet.

Er du i tvivl, så kontakt TUIs kundeservice:

  • Telefon: 70 10 10 50

TUI anbefaler gravide, at medbringe en lægeerklæring på alle flyvninger efter den 32’de graviditetsuge.

Til og med den 36’de graviditetsuge kan du rejse på alle flyvninger indenfor Europa. Vær opmærksom på, at hjemrejsen også skal være inden for denne periode. Hvis du forventer tvillinger gælder hjemrejse inden uge 32.

For rejser til andre lande kan der være andre regler, vi anbefaler derfor, at du kontrollerer med dit eget forsikringsselskab.