Verdens 10 bedste strande

Verdens 10 bedste strande

2016-12-16

Hvidt sand, turkist vand og vajende palmer – eller mere action-fyldt strandliv med snorkling, surfing og vind i håret. Her er vores egne rejseeksperters bud på drømmestrande i bl.a. Thailand, Mexico og Middelhavet. Til hvilken drømmestrand går din næste rejse?

Formentera - Spanien

Ibizas strande er noget helt specielt. Den nærliggende ø Formentera er omgivet at fantastiske hvide strande med turkist vand og klippeformationer. Der afgår dagligt bådture fra Ibiza, hvis du ikke bor på Formentera.

”Et tip er at cykle øen rundt. Der findes mange hemmelige vige, hvor du let kan tilbringe en hel dag.”

Passer til: Par der gerne vil have en romantisk ferie med en strand, hvor man er helt og aldeles alene.

Formentera i Spanien

Stranden ved Formentera i Spanien

Hikkaduwa - Sri Lanka

Hikkaduwa er et klassisk udflugtsmål for backpackere og et surferparadis uden lige. Her kan du tage dykkertimer, snorkle eller fange den perfekte bølge på egen hånd. Vil du have lidt mere eksotisk mad mellem dine eventyr, findes der masser af restauranter langs stranden. Det er også nemt at tage på udflugt herfra og opdage Sri Lankas kultur og natur.

Passer til: Surfere, backpackers og dig som (ikke bare) vil sidde stille hele ferien.

Hikkaduwa Sri Lanka

Stranden ved Hikkaduwa på Sri Lanka

Belle Mare - Mauritius

Hvis du elsker snorkling, er du kommet til det rette sted. Ud over at være Mauritius’ bedste strand har Belle Mare også et fantastisk koralrev. Revet ligger 200 meter ud fra stranden og de fleste hoteller har deres egne både, hvor du kan blive fragtet gratis til revet. Er du så heldig at bo på et hotel på stranden, kan du låne en liggestol gratis.

”Bliver du træt af solen og vandet, kan du trække dig tilbage under palmerne. De skygger skønt og indbyder til at blunde lidt med hovedet begravet i en god bog.”

Passer til: Alle der gerne vil opdage havet under overfladen. Eller bare længes efter solen.

Belle Mare Mauritius

Stranden ved Belle Mare Mauritius

Zlatni Rat - Kroatien, Brac

Zlatni Rat betyder Det Gyldne Horn på kroatisk og er nok landets mest instagrammede strand. Her har du ikke brug for filter på dine billeder; stranden er som et lille kunstværk i sig selv og skifter udseende med årstiderne. Stranden ligger på øen Brac og der findes flere restauranter på hotellerne rundt om stranden. Vil du have mere at vælge mellem, kan du nemt spadsere til den lille charmerende by Bol. Der går flere både fra fastlandet til Brac og de andre øer, så dette kan også være en perfekt dagsudflugt.

”Smaragdgrønt vand, lidt grovkornet sand blandet med sand og sten. Utrolig lækkert!”

Passer til: Alle der ikke takker nej til sol og strand, krystalklart vand og smuk natur.

Zlatni Rat Kroatien

Stranden ved Zlatni Rat i Kroatien

Punta Cana - Den Dominikanske Republik

Hvidere sand skal du lede længe efter. Punta Cana er den bedste strand i hele Den Dominikanske Republik. Langs stranden er der fantastiske hoteller, hvoraf mange af dem er nybyggede. Bliv omgivet af den livlige caribiske stemning og bliv ikke forundret hvis du møder merenguedans på strandrestauranten. Leder du efter mere fred og ro, kan du vælge at tage til udkanten af Punta Cana.

”Jeg vil virkelig slå et slag for hotellerne! De er ofte nye og er en hel ferieverden i sig selv med restauranter, spa og infinitypools.

Passer til: Dig, der leder efter ægte caribisk stemning eller rejser med en stor familie.

Punta Cana i Den Dominikanske Republik

Stranden ved Punta Cana i Den Dominikanske Republik

Østlige Rhodos – Kalithea, Anthony Quinn, Grande Blue, Tsambika

Disse fire strande ligger alle langs den østlige del af Rhodos. Og alle har deres egen personlighed.

Kalithea Beach: Klippeformationer, tidligere romersk kurby. Et rigtigt snorkelparadis.

Anthony Quinn Beach: Vig med krystalklart vand, filmen ”The Guns of Navarone” fra 1961 blev indspillet her.

Grande Blue Beach: En lidt hemmelig vig – her er der stor sandsynlighed for, at du kan være i fred. Et rigtigt gemmested.

Tsambika Bay: Stranden har fået sit navn fra et kloster i nærheden. 800 meter lang, gyldent sand og turkist vand.

Passer til: Her finder du en strand til enhver – hvilken bliver mon din græske favorit?

Tsambika Bay Rhodos

Stranden ved Tsambika Bay på Rhodos

Isla de Holbox – Yucatan, Mexico

Holbox får den helt rigtige caribiske stemning. Hvor end du befinder dig på øen, har du aldrig langt til strande med kridhvidt sand og turkist vand. Her er der ingen trafik og stemningen er afslappet – det føles langt fra det hektiske Cancun. Holbox er stadig forholdsvist uopdaget og du er altid tæt på naturen. Gå ikke glip af en lækker ceviche på en af strandrestauranterne.

”Hvis du kommer om sommeren må du ikke gå glip af hvalhajen. Du kan se stimer med over 50 hvaler, utrolig vildt”

Passer til: Romantiske par, men også til familier, der rejser med lidt ældre børn.

Isla de Holbox Mexico

Stranden ved Isla de Holbox i Mexico

La Pelosa – Sardinien

Du behøver ikke rejse helt til Caribien for at opleve turkisblåt vand og hvide lavvandede strande. La Pelosa ved Stintino på Sardinien er en naturstrand, der er perfekt til børnefamilierne. Der er broer, boardwalks og visse steder klipper mellem strandafsnittene. La Pelosa er perfekt til en dagsudflugt for dig, der bor på nogle af hotellerne i f.eks. Alghero eller Porto Conte.

”Stintino – jeg elsker Italien, der er en behagelig stemning her. Utrolig lækker strand og autentisk italiensk følelse.”

Passer til: Rejser du med børn og kan lide Italien, kommer du til at elske denne strand.

La Pelosa Sardinien

Stranden ved La Pelosa på Sardinien

Nissi Beach – Cypern

Lige udenfor Ayia Napa findes den berømte Nissi Beach, en strand med helt hvidt sand og turkist vand. Hæng ud i en solstol og nyd feriefølelsen, tøf rundt i en bananbåd eller snorkel i det krystalklare vand. Ved stranden findes der også et vandsportscenter, hvor du kan bl.a. kan leje vandscootere.

”Hvis jeg kun måtte besøge én strand resten af mit liv, skulle det være Nissi Beach. Vandet er varmt, sandet er blødt og sæsonen er lang!”

Passer til: Solhungrende familier med alt fra vandglade juniorer til aktive to-årige. TUI har et Family Life hotel kun 150 meter fra stranden.

Nissi Beach på Cypern

Stranden Nissi Beach på Cypern

Khao Lak – Thailand

Khao Laks 20 km lange sandstrand er den perfekte paradisstrand for børnefamilien. Til trods for de mange hoteller er Khao Lak beliggende i grønne områder og har en rolig atmosfære. Bor du på et af hotellerne langs stranden kan du f.eks. veksle mellem strand og poolliv.

”Til trods for, at der er mange mennesker føles det aldrig fyldt. Det er så flot med nationalparken bagved. Desuden byder Khao Lak på Thailands smukkeste solnedgang.”

Passer til: Børnefamilier og par der er til sol og strand, vil elske denne strand i Khao Lak.

Khao Lak Thailand

Stranden ved Khao Lak i Thailand

Verdens 10 bedste strande er valgt ud i samarbejde med TUI Grækenlandskendere Steffen, Middelhavseksperten Johanna og vores specialist på eksotiske rejsemål Tommy.