En guide til rejser i skoleferierne

En guide til rejser i skoleferierne

2017-04-18

Mange kan nok nikke genkendende til, at skoleferierne er fantastiske. Flere og flere vælger at bruge ferierne udenlands, men hvor skal man rejse hen i løbet af året? Vi har samlet en guide, som hjælper med planlægningen af næste rejsemål.

Vinterferie

Når det bliver februar holder landets skoler en uges fri – de fleste i uge 7 eller 8. Mange har lyst til at rejse væk fra den danske kulde og ned til varmen. Jo længere væk man rejser, dets mere sikker på sol kan man være. Destinationer som Thailand, Mexico, Sri Lanka, Vietnam og Kap Verde er gode bud, hvis man ønsker en varm vinterferie.

Påskeferie

Påsken falder forskelligt fra år til år. Hvornår den falder, kan spille en rolle for valget af destination. Falder påsken sent, som i år, er varmen allerede kommet til destinationer som Cypern og Tyrkiet. Her kan man opleve temperaturer på mellem 22 og 25 grader. Ligger påsken tidligere, er destinationer som de Kanariske Øer, Dubai, Florida, Thailand og Kap Verde, med temperaturer mellem 23 og 35 grader, rigtig gode rejsemål. Har man ikke ferie i en hel uge, er påskeferien også perfekt til en storbyferie. Her kan turen f.eks. gå til Barcelona, Madrid, Paris, London eller Rom.

Sommerferie

Sommerferien er lang, og strækker sig fra slutningen af juni til starten af august. I denne periode er temperaturerne i Sydeuropa høje og solgarantien er stor. Her er rejsemål som Grækenland, Spanien, ItalienKroatien, Montenegro og Tyrkiet oplagte destinationer. En stor fordel ved sommerens rejser er den korte flyvetid sammenlignet med vinterens rejser.

Efterårsferie

Mens det bliver koldere i Danmark, har landene i Middelhavet stadig en skøn varme i oktober. På Cypern, De Kanariske Øer,  i Egypten og Tyrkiet fås den højeste varme; 25-30 grader, mens Grækenland og De Baleariske Øer kommer lige efter med 20-23 grader.

Juleferie

Børnene har ferie fra et par dage før jul til et par efter nytår. Grundet den lidt længere ferie og kulden i Danmark, er der mange, som ønsker at rejse ned til varmen. Thailand er med sin sol og varme et af de mest populære rejsemål henover julen. Lande som Vietnam, Mexico, Den Dominikanske Republik, Sri Lanka, Mauritius og De Kanariske Øer er også destinationer, som kan anbefales i december.